09/09/2026
Pressemeddelelse i Ærø Ugeavis
Høstfest på Hotel Ærøhus – Andy & Shure Brothers spiller for tredje år i træk
Efteråret skal fejres, og på Hotel Ærøhus er høstfesten efterhånden ved at udvikle sig til en tradition.
Når hotellet igen inviterer til høstfest 26. september 2026, bliver det for tredje år i træk Andy & Shure Brothers, der står for aftenens live musik.
Bandet har de foregående år været med til at skabe en festlig aften med musik, godt humør og liv på dansegulvet, og derfor var det nærliggende at invitere dem tilbage endnu en gang.
”Vi vil gerne skabe en aften, hvor både lokale og gæster kan mødes omkring god mad, levende musik og den særlige stemning, der opstår, når huset er fyldt med mennesker, som har lyst til at være sammen og have det sjovt,” fortæller Janne F. Jensen fra Hotel Ærøhus.
Høstfesten begynder kl. 18.00 og byder på lækker efterårsbuffet, inden Andy & Shure Brothers sørger for musikken og inviterer gæsterne på dansegulvet.
Høstfesten henvender sig både til lokale og hotellets gæster.
Høstfest på Hotel Ærøhus
Dato: 26. september 2026
Tid: 18.00
Pris: 325 kr. pr. person
Bordbestilling: telefon: 62 52 10 03 eller på [email protected]