21/08/2026
En sjov og charmerende del af Egholm Vestergaards aktiviteter er den fine trold "Pil Tusindtunge" som blev opført i vores skov af kunstneren Thomas Dambo, hans assistenter og frivillige under Corona-tiden i 2020 - i øvrigt med venlig hjælp fra Build-17, Beierholm og Restaurant Kronborg på Egholm.
Trolden er stadig et meget populært og værdsat udflugtsmål på Egholm - og her i weekenden blev hun tilmed vidne til den dejligste vielse, som Tom fra Vesterkær Kirke forestod.
Brudeparret er usædvanligt kreative mennesker - og arrangerede bl.a. den fineste dekoration med kæmpe blomster lavet af Julia fra BloomBoom - https://www.instagram.com/bloomboom.dk/
Og i denne uge kom trolden så i et tiltrængt bad - vores fremragende vinduespudser Kristian fra KS Clean gav algebehandling, så Pil kan blive olieret og holde mange år endnu 😍