15/06/2026
🌞 VEJRUDSIGTEN VISER NU IGEN TID TIL ”GRILL VEJR”🌞
🚒Østjyllands Brandvæsen har været ude på indsats, hvor en defekt regulator var årsag til flammer 🔥 fra gasflasken og brand i det omkringliggende materiel. Borgerne handlede resolut, og vi kunne nøjes med køling af gasflasken og efterslukning.
🔥 Men - Det er derfor nu blevet tid til nogle gode og nyttige råd, når vi griller – med gas eller briketter 🔥
Grillsæsonen er over os, og når vi griller, er der risiko for, at der opstår brand – særligt når det er tørt. Her skal du især være opmærksom på, hvordan du håndterer gløder og aske. Når brandvæsenet tilkaldes, er forkert håndtering af aske nemlig den formodede årsag til hele 60 pct. af brandene.
🔥TRE GODE RÅD TIL AT UNDGÅ BRAND VED BRUG AF BRIKETTER OG KUL 🚒
• Brug aldrig brandfarlige væsker, når du griller – det er sikrest at tænde op med grillstarter eller optændingsblokke.
• Placer grillen udendørs, på et stabilt underlag og i sikker afstand fra brændbart materiale – hold afstand til tørre planter, bygninger og andet, der kan brænde.
• Aske og kulrester skal være helt kolde, før du smider dem ud eller forlader stedet - det kan tage over et døgn, før aske og kul er uden gløder.
🔥FIRE GODE RÅD TIL AT UNDGÅ BRAND VED BRUG AF GASGRILL 🚒
• Hav altid en pulverslukker (bedste slukningsmiddel ved brand i gas eller fedt fra mad) i nærheden og brug den i stedet for vand, hvis uheldet skulle være ude - gasgrillen samler meget fedt, og hvis det kommer i kontakt med vand, kan det give voldsomme dampeksplosioner.
• Placer altid grillen på et fast underlag og i god afstand fra brandbare bygningsdele og i et godt ventileret område - mange ulykker opstår ved, at varmen spreder sig til et halvtag eller andet brandbart materiale.
• Gasflasken skal altid stå oprejst og være fastgjort - opbevar aldrig reserve- gasflasker eller andre brandfarlige væsker i nærhed af grillen.
• Sørg for at gassen er afbrudt ved regulatoren, når grillen ikke benyttes.
📢Med disse gode råd vil Østjyllands Brandvæsen gerne ønske alle en rigtig dejlig og brandsikker grillsæson 🙏