Gram Slot

Gram Slot Vi er en herregård og et økologisk landbrug. Vi kan tilbyde konferencer, selskab, (k)ærlig mad i Restaurant Gramgård og overnatning.
(968)

Vi ønsker at være stedet for nærvær, bevidst bæredygtighed og ikke mindst hyggelige stunder der bliver til minder. Det er vores vision, at Gram Slot igen skal være samlingspunkt og dynamo – for både erhvervslivet og kulturen. Med omlægningen af Gram og Nybøl Godsers 440 hektar agerjord til et moderne økologisk landbrug som det første skridt, vil vi sætte fokus på dyrevelfærd og åbenhed – og vise, at der også er økonomisk bæredygtighed i at drive landbrug med respekt for naturen.

07/09/2026

Vi ses i restauranten 🍷🫜
Husk at bestille bord på 74820040

Et helt nyt setop har set dagens lys. 💡 Vi har et dejligt lokale. Steffen har et herligt koncept med at synge på Sønderj...
04/09/2026

Et helt nyt setop har set dagens lys. 💡
Vi har et dejligt lokale. Steffen har et herligt koncept med at synge på Sønderjysk. Og vi er vældig villige til at lægge navn, sted og oplevelse til en Sønderjysk oplevelse. Derfor har kokken også været på banen, og skabt en buffet med 6 retter der er med Sønderjysk drys!

En Hyggelig måde at opleve kultur, smag og samvær i samme pakke!

Byd det hjertelig velkommen…. 🙏 Måske skal vi gøre endnu mere i den slags koncepter?

Den 19. september besøger jeg Gram Slot / 🙏

I samarbejde med dem, har vi arrangeret en "Synnejysk Auden" med 6 mindre retter og efterfølgende koncert med mig.

Hele aftenen kan I få del i for kun 280,- pr. person.

Jeg håber så inderligt at I vil med til Gram.
Billetter købes via Gram Slots hjemmeside.

Goj weekend
//Steffen//

Da Svend for 30 år siden begyndte at høre de første historier om iltsvind og forurening, sagde han til sin far og mor, s...
04/09/2026

Da Svend for 30 år siden begyndte at høre de første historier om iltsvind og forurening, sagde han til sin far og mor, som han drev sin jord sammen med, at han syntes, det var på tide at omlægge til økologi.

Bendt, Svends far, behøvede ikke lang betænkningstid:
“Det synes jeg, er en god ide, Svend. Lad os bare komme i gang med det samme” sagde han. “Det er heldigvis ikke nogen ny måde, vi skal drive jorden på. Det er den måde jeg lærte at dyrke jorden på, da jeg blev landmand. Der er ingen problemer i at dyrke landbrug uden brug af kemikalier, for det er sådan, man altid har gjort.”

På Gram Slot ønsker vi for dansk landbrug, at vi finder tilbage til nogle af de værdier og traditioner, vi er bygget på. Faglig stolthed, andelstanken, fællesskabet.

En af de traditioner, vi sætter en stor ære i at holde i hævd, er høstfesten. At samles, når efteråret er på vej, og mærke den helt særlige stemning, der opstår, når sommerens hårde arbejde har båret frugt, og høsten er i hus.

I år er det d. 18. september, vi fylder Den Holstenske Lade med langborde, god mad og livemusik.

Vi starter aftenen ud med at synge et par sange fra højskolesangbogen. Herefter holder Svend tale om året, der er gået. Når vi har spist os mætte i den lækre mad, køkkenet har lavet, byder livebandet op til dans.

Vi håber, I vil fejre høsten sammen med os

Køb din billet her: https://billet.unitedtickets.dk/event/h-stfest-2026/den-holstenske-lade/3689668

04/09/2026

Ny titel, samme mand…. Samme sted…. Og det er slet ikke en aprilsnar… selvom det er 1. April her i Gram!

Se mere på: gramslot.dk

En tur forbi Globus Guld til en snak om Gødsikningsloven, der stemmes igennem i dag. "Gødskningsloven er et rigtig godt ...
03/09/2026

En tur forbi Globus Guld til en snak om Gødsikningsloven, der stemmes igennem i dag.

"Gødskningsloven er et rigtig godt tiltag, hvis det bliver brugt rigtigt, på at opnå det formål, at vi skal have et levende farvand omkring os. Vi skal have livet tilbage, og ingen kan være mere enig i det end jeg. (...) Vi siger bare stille og roligt, at når man skal lave så store forandringer, som kan koste hus og hjem for nogle, så skal vi gøre det klogt og rigtigt. Vi skal sørge for, at den viden, vi bruger for at gennemføre lovgivningen, er valid"

"Jeg er så fuldstændig enig i, at vi skal forandre dansk landbrug. Også langt mere end det, regeringen har lagt op til. Jeg synes, sådan set, de er lidt for uambitiøse på nogle områder som f.eks. dyrevelfærd. Men det hjælper bare ikke at gøre det så hurtigt, at man mister folkets opbakning."

Hør det her:
https://podcast.globusguld.dk/13/6617?fbclid=IwcGRvZgNleHRuA2FlbQIxMQBzcnRjBmFwcF9pZA80Mzc2MjYzMTY5NzM3ODgAAR5S6x4HydcE__5JMjy9EgEKdM9ejWAP3ihlcFsTQsemYiXOL8oiB6sz87tLEg_aem_pSyqxRz8iEv1Gv-RSgJSYA

Det går for stærkt men vision er rigtig med den nye kvælstofregulering.I dette opslag kan I se, hvordan vi I år laver fo...
03/09/2026

Det går for stærkt men vision er rigtig med den nye kvælstofregulering.
I dette opslag kan I se, hvordan vi I år laver forsøg med efterafgrøder i kartofler sammen med Århus universitet.
På billedet til venstre kan I se, hvordan kinesiske radiser, olieræddiker og honningurt vokser hurtigt frem imellem kartoffelrækkerne.
Disse efterafgrøder suger alle de frie næringsstoffer som er i jorden til sig, og oplagrer dem hele vinteren i deres blade og rødder, så næringsstofferne ikke udvaskes i løbet af vinteren.
Til foråret rådner de og så bruger næste års afgrøde disse opsparede nærringsstoffer. Vi undgår dermed at de udvaskes i løbet af vinteren og medvirker til nitrat i grundvandet og fiskedød i vores indre farvande.
Efterafgrøder i kartofler og majs har altid været svært, da afgrøden er meget kraftig og høstes meget sent på året.
Vi har heller ikke endnu de rigtige maskiner, til at så efterafgrøder i kartofler med, til rådighed.
Derfor har vores datter Emilie gået og sået disse forsøg med efterafgrøder med håndkraft i år.
Som I kan se ser resultaterne meget lovende ud. Disse efterafgrøder bliver i løbet af den næste måned over 1,5 meter høje og støvsuger jorden ned i 2-3 meters dybde for frie næringsstoffer, og forhindrer mulighed for udvaskning.
Jeg har allerede nu aftalt med en af Nordeuropas største maskinproducenter til kartoffeldyrkning (Grimme), at vi udvikler en såmaskine til min kartoffelhypper, så jeg til næste år kan så disse efterafgrøder meget bedre og udbrede teknikken til alle vores kartoffelmarker.
Når jeg advarer om at tingene går for stærkt, så er det fordi at det er denne type af udviklingsarbejde og forskning som vi er mange der arbejder med hver eneste dag.
Istedet for at hastevedtage lovgivning og risikere at lukke store dele af Danmarks produktion af f.eks. kartofler, så giv tid til at vi leverer løsninger, og dermed kan fortsætte med at producere kartofler og grøntsager, som når man ser på CO2 udledning, af nogle af de mest klimavenlige afgrøder
God dag på borgen og til alle her andre
Brug dagen til at gøre noget klogt😊
Hilsen Svend
Gram Slot

Interview i P1 morgen vedr. den nye kvælstofsreguleringVi har de seneste dage deltaget i debatten på vores sociale medie...
02/09/2026

Interview i P1 morgen vedr. den nye kvælstofsregulering

Vi har de seneste dage deltaget i debatten på vores sociale medier, og Svend fik i morges mulighed for at gentage nogle af pointerne i radioen.

På Gram Slot stiller vi os ikke ud på nogle af fløjene men vi står lige midt imellem. Vi er enige i den nye regerings retning: der skal ske store forandringer i dansk landbrug. Vi skal et helt andet sted hen, end hvor vi står i dag. Men det er vigtigere, at vi når i mål, end at man hejser politiske flag for at sige, man har de rigtige holdninger. Lige nu skal vi være enormt opmærksomme på processen. Det gælder om at holde sammen på os i Danmark, så vi er sikre på, vi kommer i mål - ikke bare med den her reform, men også mange andre, nye reformer af dansk landbrug, der skal til.

På Gram Slot har vi brugt 30 år på at lave vores omstilling. Hvis man gør sig umage og bruger tid kan vi komme rigtig langt med at lave sunde fødevarer i Danmark samtidig med at jorden får det bedre og bedre. Men det er ikke noget, man gør på 45 minutter. Der er rigtig meget teknologi og vigtigst af alt ny, valid viden, der skal ligge til grund for at lave de forandringer, der skal til.

Det, der skete i går, hvor der blev lyttet til os grøntsagsavlere og landmænd i Sydvestjylland, viser, at demokratiet fungerer. Det giver os tiltro til, at vi kommer godt videre.

Hør programmet her (lyt med fra 1:57:57)
https://www.dr.dk/lyd/p1/p1-morgen/p1-morgen-2026/onsdag-2-september-2026-11802633363

Demokratiet virkerI de sidste dage har jeg her på Facebook skrevet om mine bekymringer for konsekvenserne ved den kommen...
02/09/2026

Demokratiet virker

I de sidste dage har jeg her på Facebook skrevet om mine bekymringer for konsekvenserne ved den kommende kvælstofaftale.

Især grøntssagsproducenterne og et stort område i Syd-Vestjylland, så ud til at blive urimeligt hårdt ramt på baggrund af usikre data.

Jeg sendte mine bekymringer rundt til de politikere, som sidder med sagen, og mandag aften kl 18.30 ringede Frederik Bloch Münster, som er valgt til Folketinget for Det Konservative Folkeparti, til mig.
Frederik brugte lang tid på at lytte til de bekymringer, jeg har omkring den måde, man måler udledningen på i området omkring Vadehavet.

Vi drøftede, hvad vi kunne gøre, og blev enige om, at det ville være godt, hvis Frederik kunne få de andre partier med på en beslutning om, at der skal kigges på, om det er rimeligt at bruge en meget skrappere beregningsmodel i dette område end den man bruger i resten af landet.

Frederik har lige sendt mig den aftaletekst, partierne i går blev enige om, og jeg kan med glæde konstatere, at der var enighed om Frederiks forslag om at se på det problem endnu engang.

Tusinde tak til dig, Frederik, og alle I andre politikere, som har været med til at beslutte dette. I har vist mig, at demokratiet virker, og at der er vilje til at lytte og søge samtalen igen. Og tak til Venstre for at blive ved forhandlingsbordet og søge indflydelse i en meget svær sag.

Også tak for at grøntsagproducenterne får et år til at finde løsninger på deres udfordringer, inden de blive reguleret.

Dette er et uddrag af aftaleteksten der lige er offentliggjort:

"De Aftalepartierne er optagede af oplandene til Vadehavet, herunder Knudedyb, hvor der er områder med et stort indsatsbehov. Aftalepartierne ønsker en teknisk gennemgang af
rapporten ”Klorofylindikator i Vadehavet – Evaluering af 90. percentil som klorofylindikator i Vadehavet”. Aftalepartierne noterer sig endvidere, at der i det videre arbejde skal med
bl.a. akutpakke 3 i relation til områder med stort indsatsbehov."

Om denne nye gennemgang resulterer i, at der bliver ens målemetoder over hele landet, må tiden vise. Men godt, at der nu bliver set på det igen, og så håber vi at fornuften sejrer.

Svend

Kvælstofregulering.Det går helt galt, og alt for stærkt.Lørdag aften lavede jeg et opslag omkring den kvælstofregulering...
31/08/2026

Kvælstofregulering.

Det går helt galt, og alt for stærkt.

Lørdag aften lavede jeg et opslag omkring den kvælstofregulering som regeringen vil vedtage i morgen.
Tak for 10.000 likes, over 1000 delinger og over 1000 kommentarer.

De mange reaktioner bekræfter mig i, at disse meget store forandringer skal ske på et mere validt og oplyst grundlag.

Jeg nævnte et eksempel fra vores egen bedrift, men i dag er jeg blevet klar over, at der er eksempler der er meget værre end vores.

Landmænd skal fremover reguleres efter hvor stor man vurderer udledningen af nitrat er, i det farvand hvor deres drænvand ender.

I de udløb har man over en lang periode lavet målinger og derefter beregnet hvad udledningen er.

Den metoder man bruger over det meste af Danmark er et simpelt gennemsnit over de målinger der er lavet.
Hvis der er lavet 10 målinger og de 8 målinger viste 1 og 2 målinger viste 10, så bliver gennemsnittet 2,8.

Et sted i Danmark har man valgt at bruge en anden måde at beregne udledningen på. Nemlig i Vadehavet.
Der bruger man den meget indviklede målemetode man kalder 90% fraktilet.

Hvis man putter præcis de samme målinger ind i denne model så bliver gennemsnittet ikke længere 2,8 men 10 da denne model udelader de 90% laveste værdier.

Dette betyder at alle landmænd i store dele af Sydvestjylland nu reguleres på en måde der er langt værre end resten af landet.

Jeg er rystet.
Hvordan kan man i et demokrati lovgive på en måde hvor befolkningen behandles forskelligt alene efter hvilket postnummer de bor i?

Her på Gram Slot skal vi nok klare det, men i hundredevis af landmænd bliver I Sydvestjylland urimeligt hårdt straffet alene fordi man bruger 2 forskellige måde at regne på.

Det er ikke fair og jeg håber at regeringen her i sidste øjeblik vil holde fast i at vi her i Danmark alle er lige for loven og vel og mærke at det er den samme lov som skal gælde for alle.

Derfor kig venligst på denne beregning igen
Tak

Gram Slot og kvælstofregulering.Mange af jer der følger os, har spurgt til, hvordan den kommende kvælstofregulering, påv...
29/08/2026

Gram Slot og kvælstofregulering.
Mange af jer der følger os, har spurgt til, hvordan den kommende kvælstofregulering, påvirker os her på Gram Slot
Det spørgsmål vil jeg forsøge at besvare her.
De fleste af Gram Slots marker ligger i det område som udvander til Knudedyb. Knudedyb er et af de områder som rammes hårdest af den nye kvælstofregulering, da den samlede udledning skal reduceres med ikke mindre end 80% i Knudedyb.
På Gram Slot dyrker vi ca. 500 ha. med kartofler og 50 ha. med løg, og det er ifølge teorien nogle af de afgrøder, der belaster mest.
På Gram Slot driver vi et alsidigt landbrug med meget kløvergræs og korn ud over de mange kartofler og løg.
Vi driver det økologisk og bruger derfor ikke så meget gødning.
Vi bruger efterafgrøder og mellemafgrøder overalt, hvor det er muligt.
Vi dyrker meget vårsæd og vi planlægger vores sædskifte, så vi næsten altid har vårsæd med efterafgrøde efter kløvergræs.
Vi fodrer med kløvergræs i stedet for majs til vores køer.
Så selvom vi ligger i Knudedyb, hvor vi altså skal reducere udledningen med 80%, ser det ud til at vi, med de tilretninger vi allerede har lavet, kan fortsætte vores produktion som hidtil uden at skulle braklægge store arealer.
Så der findes altså en måde at drive landbrug på, hvor det godt kan lade sig gøre at overholde de nye skrappe krav.
Når jeg alligevel mener, at man bør lytte til de mange landmænd, der står overfor store udfordringer med de nye krav, så er det fordi, det tager tid at forandre ting og hvis ikke de krav, der stilles, bygger på valide data, så stilles mange af mine kolleger i en urimelig situation.
Vi har været økologer i 30 år, og derfor er vi kommet meget langt allerede og er derfor bedre forberedt end andre.
Det er derfor vigtigt at vi laver forandringen på en klog måde.
På billederne på dette opslag ser man vores løgmark, en mark med efterafgrøder, som er sået efter de første løg er taget op og så et billede af den vandboring, som ligger lige midt i løgmarken og forsyner Gram med vand, produceret under vores jord.
I år har vi gødet vores løgmark med ca. 150 kg kvælstof, og vi høster ca. 50 tons løg, der bortfører ca. 100-120 kg kvælstof.
Vores efterafgrøder opsamler mellem 20 og 50 kg kvælstof. Altså ingen kvælstof i overskud der udledes, og derfor er det svært for os, som dyrker grøntsager, at forstå, den teoretiske beregning, som siger, at jeg udleder 100 kg kvælstof for hver ha. jeg dyrker med løg.
Dette regnestykke hænger ikke sammen.
Den teoretiske beregning får den konsekvens for nogle landmænd, der ikke har så store græsarealer som vi har, at de skal braklægge 5 ha. for hver ha. de dyrker med f.eks løg.
På arealerne oven på vores vandboring har der været dyrket mange grøntsager de sidste 30. år. Ikke desto mindre er der så lavt nitratindhold i vores vand, at det ikke kan måles.
Dette eksempel og mange andre eksempler efterlader alt for mange ubesvarede spørgsmål til, at vi på nuværende tidspunkt er klar til at lave så drastiske indgreb i et helt erhvervs mulighed for at overleve som regeringen lægger op til.
Ledestjernen, som den nuværende regering har sat for vores alle sammens vandmiljø, er 100% korrekt, men vi skal lave en tids- og handleplan der gør, at vi når at have tilstrækkeligt viden og kompentencer på plads inden det hele bliver besluttet.
Min største frygt er, at regeringens rigtige og ambitiøse plan for vores natur aldrig bliver til virkelighed, fordi der opstår så meget berettiget tvivl og frustration, at et nyt flertal efter næste valg forkaster det hele.
Og husk at denne plan kun er en, af mange planer der skal gennemføres i de kommende år. En stor omlægning af hele landbruget skal bidrage med løsninger der også sikrer mere biodiversitet, bedre bestøvning, rent drikkevand, sunde fødevarer, mere dyrevelfærd, mindre co2 udledning, mere liv på landet og meget andet.
Pas derfor på , at unødigt hastværk ikke forhindrer, at de helt store omlægninger, som vi skal have gennemført i dansk landbrug i de kommende år, kan lade sig gøre.
Fortsat god weekend
Hilsen Svend
Gram Slot

Adresse

Slotsvej 56
Gram
6510

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 08:00 - 21:00
Tirsdag 08:00 - 21:00
Onsdag 08:00 - 21:00
Torsdag 08:00 - 21:00
Fredag 08:00 - 21:00
Lørdag 08:00 - 21:00
Søndag 08:00 - 16:00

Telefon

+4574820040

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Gram Slot sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Gram Slot:

Genveje

Del

Type