03/06/2026
👋 Sig hej til Martin – vores nye mand på serviceteamet
Vi er rigtig glade for at kunne byde Martin velkommen hos Feriepartner Vejlby Klit.
Martin er en praktisk mand med hænderne skruet godt på, et smil på læben og en naturlig lyst til at få tingene til at fungere. Der er ikke meget, han ikke kan fikse, og han går til opgaverne med både erfaring og godt humør.
Mange vil måske allerede kende Martin fra hans mange år hos PostNord, hvor han har kørt rundt i området og lært hver en vej, grussti og afkørsel at kende. Det lokale kendskab er helt i top – og det er altid rart at have en mand med på holdet, der ved præcis, hvor han skal hen.
Hos os bliver Martin en vigtig del af hverdagen, hvor han skal hjælpe med at holde sommerhusene godt kørende og sørge for, at både husejere og feriegæster får den service, de forventer.
Vi glæder os meget til samarbejdet og er sikre på, at Martin bliver et stort aktiv for både kolleger, husejere og gæster.
Tag godt imod Martin, hvis I møder ham ude i området. 👏😊