27/09/2026
Hele glampingområdet er jeres alene
Månefjord er skabt som et privat retreat, hvor I kan nyde roen og tiden sammen helt uforstyrret.
Teltet ligger i den bagerste, afskærmede del af grunden – godt gemt fra vejen og omgivet af træer, græs og åben himmel. Her er ingen forbipasserende, ingen andre gæster og ingen fælles faciliteter.
I det historiske murstenshus få skridt fra teltet finder I jeres private badeværelse og gæstekøkken. En anden del af bygningen benyttes normalt som vores værksted, men under jeres ophold er der ingen aktivitet – ingen håndværkere og ingen, der pludselig skal forbi.
Vi bor selv på ejendommen og er derfor altid inden for rækkevidde, hvis I har brug for hjælp. Ellers holder vi os diskret i baggrunden, så I næppe vil bemærke os.
Fra ankomst til afrejse er hele glampingområdet udelukkende jeres – et privat fristed med plads til ro, nærvær og tid sammen.
www.manefjordglamping.dk