11/06/2026
Jubilæumsmarkering for Det Danske Spejderkorps, Cimbrerne Støvring – 80 år.
Onsdag den 17. juni 2026 – kl. 19.00
Prøv at huske 80 år tilbage – ja det er der nok ikke så mange der faktisk kan – men det var her Det Danske Spejderkorps, Cimbrerne i Støvring startede. Nærmere bestemt den 1. marts 1946., hvor den første patrulje "Egernet" blev dannet af Kai Peter Klæstrup Nielsen, Ernst Buus Larsen, Erik Mark Christensen, Knud Nielsen, Bent Andersen og Olaf Rytter Pedersen. Gruppen fik navnet "Cimbrerne", der skulle vise tilknytningen til Himmerland. Det er nu 80 år siden …
Vinteren var kold i år, og derfor valgte vi at skyde vores jubilæumsmarkering til den 17. juni – den samme aften, hvor vi har oprykning.
Programmet bliver følgende …
18.00 – Mikro og mini møder til normal tid.
18.30 – Junior og trop møder til normal tid.
18.40 – Vi laver oprykningen til de nye grene / alle er velkommen til at komme og se på oprykningen ude på marken.
19.00 – Jubilæumsmarkering starter og vi hygger til vi går hjem.
Markeringen bliver meget vores egen spejderhygge, men vi inviterer lidt af vores samarbejdspartnere og støtter.
Vi vil inviterer også nogle af de gamle spejdere, der var med i gruppen for år siden og så håber vi ellers at spejdere fra babyspejd, familiespejd, mikro, mini, junior, trop, klar, ledere, hjælpere, bestyrelse, forældre og andre med tilknytning til spejdergruppen kommer.
Der bliver nok en enkelt eller to korte taler, og så er det ellers bare spejderhygge med lidt sødt og lidt at drikke.
Spejderne skal derfor tage en kop eller en mug med, så vi har nok kopper nok.
.. og så kunne man jo tænkte sig, at de spejdere, der møder op kan være heldige at få det specielle Jubilæumsmærke for DDS Støvring.
Af hensyn til planlægning af forplejning, så vil vi gerne at man via medlemsservice tilmelder sig aftenen.
.. og man møder selvfølgelig op i uniform/tørklæde 😊
Med de bedste hilsen
Bestyrelsen ved Det Danske Spejderkorps i Støvring