The Lodge - Bargemon Château

Appeler Itinéraire Contacter l'entreprise

The Lodge - Bargemon Château Drømmer du om at slippe hverdagens tempo og finde fred i naturskønne omgivelser?

Så tag et ophold i ferielejligheden The Lodge - Bargemon Château🇫🇷

Skriv gerne en privat besked for mere information om ledige uger og priser.

Elsker du at spille tennis? 🎾Så er Provence om efteråret et oplagt valg 🍂🍇Bo på The Lodge og benyt den private tennisban...
16/10/2026

Elsker du at spille tennis? 🎾
Så er Provence om efteråret et oplagt valg 🍂🍇
Bo på The Lodge og benyt den private tennisbane, der hører til Chateauet.
Nyd solrige dage, behagelige temperaturer og ægte sydfransk charme 🇫🇷☀️

🍂 Efterårsferie🍂Vi ønsker alle vores følgere en rigtig dejlig efterårsferie. Til jer, der er så heldige at holde fri, hå...
10/10/2026

🍂 Efterårsferie🍂

Vi ønsker alle vores følgere en rigtig dejlig efterårsferie. Til jer, der er så heldige at holde fri, håber vi, at I får masser af tid til afslapning, hygge og gode oplevelser med familie og venner.
Nyd de smukke efterårsfarver og de små øjeblikke, der gør ferien særlig🍁☀️
Varme hilsner fra The Lodge🇫🇷

Den sidste aften 🤎🇫🇷Lanternerne er tændt, mørket falder stille på, og vi nyder de sidste timer, inden turen går hjemad i...
27/09/2026

Den sidste aften 🤎🇫🇷

Lanternerne er tændt, mørket falder stille på, og vi nyder de sidste timer, inden turen går hjemad i morgen🛫🇩🇰.

Det er lidt mærkeligt med sådan en sidste aften. Man glæder sig til at komme hjem – og samtidig begynder man allerede at tænke: Hvornår skal vi mon afsted igen? 😂

Dagene her har gjort godt. Tempoet er kommet ned, batterierne er blevet ladet lidt op til den kommende tid, og der har været plads til nogle af de tanker, man måske ikke altid når at tænke færdige i en travl hverdag.

Og det er nok noget af det, jeg holder allermest af ved at være her. Man behøver ikke de store planer. En tur på markedet, en frokost på en fortovscafé, et besøg hos slagteren, en dag med oplevelser, en tur i poolen – eller bare roen og tiden til at være.

The Lodge – Château Bargemon er for dig, der ønsker den ægte sydfranske oplevelse. Men også for dig, der holder af at bo et smukt sted med historie og sjæl, hvor gamle stenmure, små kroge og finurlige detaljer gør, at man hele tiden opdager noget nyt.

Her er Provence, når det føles allerbedst – langsomme morgener, lune aftener og tid til bare at være. 🤎

Nu skal de sidste timer nydes… og så går turen hjem med lidt mere ro i kroppen og masser af gode oplevelser i bagagen. ❤️

Nogle steder har man næsten lyst til at holde lidt for sig selv… ❤️I går aftes var vi fire, der tog den korte tur fra Ba...
27/09/2026

Nogle steder har man næsten lyst til at holde lidt for sig selv… ❤️

I går aftes var vi fire, der tog den korte tur fra Bargemon til Ferme Le Pavillon – og allerede da vi kørte ind gennem porten, kunne vi mærke, at her ventede noget særligt.

Den varmeste velkomst og de smukkeste omgivelser både ude og inde. Her i slutningen af september valgte vi at sidde indenfor, men nåede først at nyde den fantastiske have, hvor lys, natur og små hyggelige kroge skaber en helt særlig stemning. Heldigvis fulgte den med os indenfor ❤️

Dæmpet belysning, brændeovn og en smuk blanding af nordisk enkelhed og fransk charme. Og musikken 🎶 Så nøje udvalgt, at vi alle fire bemærkede, hvor perfekt den understøttede den rolige og hyggelige stemning.

Midt i Provence står det unge danske par Jonas Dahl & Nicoline Dragsdal i spidsen for stedet – og mødet mellem Norden og Provence mærkes i både omgivelserne og på tallerkenen.

Og maden… ❤️

Udsøgt, kreativ og utrolig fint afstemt. Til hver ret fulgte en lille fortælling om råvarerne, tilberedningen og de finurlige detaljer. Ting, der havde taget tid, overraskende kombinationer og råvarer, der virkelig var kælet for. Det gav hver servering sin egen lille historie – og gjorde os endnu mere nysgerrige på den næste.

Og vinen 👌 Vi tog imod deres anbefaling og lod os lokke til at prøve noget, vi nok ikke selv havde valgt. Det var vi glade for – den passede så fint til maden.

Men det hele bindes sammen af værtskabet. Varme, nærvær og smil fra vi kørte gennem porten, til vi sagde farvel.

Vi kørte hjem til The Lodge – Château Bargemon mætte, glade og enige om, at det her var en aften, vi kommer til at tale om igen ❤️. Jeg glemte helt at tage billeder😅, så vi er jo nødt til at komme igen😉❤️.

Er du i Bargemon, så sæt en aften af til fermelepavillon_ . En lille gastronomisk perle kun 5–7 minutter fra The Lodge.

📅 Husk at booke bord på forhånd via deres hjemmeside.

Vi kommer helt sikkert igen ❤️.

🌸 Grasse – en dag med næsen på overarbejde🌸I dag gik turen til Grasse – parfumens hovedstad🌸– og selvfølgelig skulle vi ...
24/09/2026

🌸 Grasse – en dag med næsen på overarbejde🌸

I dag gik turen til Grasse – parfumens hovedstad🌸– og selvfølgelig skulle vi på rundvisning hos Fragonard Parfumeur, som blev grundlagt i 1926 og altså kan fejre 100 år i år.

Og hold nu op, hvor var det spændende 🌸

Tænk, at man tidligere kunne bruge omkring 30 dage på at indfange duften fra blomsterne, hvor moderne metoder i dag klarer processen langt hurtigere. Og de berømte “næser” skal træne i årevis og kunne holde styr på et kæmpe univers af dufte og råvarer.

Det er ikke et job, man lige lærer på en weekend 😅

Og så historien om de tre søstre Anne, Agnès og Françoise, der tog over og udviklede familievirksomheden videre med både mode, boliginteriør og accessories – uden at slippe parfumen og det gamle håndværk.

Tre søstre, én familievirksomhed og lidt Girl Power – det gjorde ikke historien mindre interessant ❤️

Bagefter blev der tid til Grasses små gader, butikker og en rigtig hyggelig frokost på en fortovscafé.

Nu går turen hjem mod The Lodge – med et “lille” stop på planteskolen 🌿 En af krukkerne ved fordøren mangler en fin ny plante.

Og vi ved jo alle, hvor farlig sætningen “vi skal bare lige have én plante” kan være 😂

Så må vi se, om vi når en dukkert i poolen, inden aftenen skal nydes sammen med vores skønne naboer ❤️

En dag med historie, parfume, fransk fortovsliv – højst sandsynligt en plante i bilen og godt selskab🌸🤗

VI HAVDE STADIG INGEN PLAN… OG DET GIK RET GODT 😂🇫🇷I dag kom vi faktisk ikke ret langt – og det var lige præcis meningen...
23/09/2026

VI HAVDE STADIG INGEN PLAN… OG DET GIK RET GODT 😂🇫🇷

I dag kom vi faktisk ikke ret langt – og det var lige præcis meningen ☀️❤️

Morgenen startede med 20 baner i poolen🏊‍♀️💦💪 Derefter sol☀️, Mofibo i ørerne☺️ og absolut ingen grund til at skynde sig videre.

Senere lokkede olivenlunden os ud på en lille tur 🌿 Og som det ofte sker her, fandt vi noget, vi slet ikke ledte efter – et valnødtræ fyldt med de lækreste valnødder.

Sådan gik formiddagen og noget af eftermiddagen egentlig…

Lidt svømning.
Lidt sol.
Lidt på opdagelse.

Og så meldte virkeligheden sig: Vi skulle jo have noget at spise 😂

Så vi nåede til nok dagens vigtige punkt…

….KØD 😂

Efter gårsdagens grønthandler-eventyr var Jesper vist ganske tilfreds med, at vi i dag gik de små 300 meter op til Bargemon og besøgte slagteren 🥩

Jeg var med på kød-planen – mod at vi også lige smuttede forbi Proxi efter grøntsager, krydderurter og alt det andet lækre 🍅🌿

Tilbage i The Lodge blev der hakket, snittet og grillet, og resultatet blev en af de middage, hvor det simple bare smager ekstra godt. Godt kød, masser af grønt, pasta, et glas vin – og bordet dækket på terrassen med udsigten som selskab ❤️

Eller… vi var faktisk ikke helt alene😏.

Naboens søde hund kom nemlig forbi 🐶
Og jeg siger det bare: Jesper har fået en ny bedste ven 😂

Om det skyldes Jespers uimodståelige charme eller duften fra grillen, har vi endnu ikke fået afklaret…😏

Nu sidder vi her med de sidste solstråler☀️, roen omkring os og endnu en dag, der blev præcis, som den skulle🤗.

Helt efter den plan, vi stadig ikke havde ❤️🇫🇷

🌿 Morgener på The Lodge – helt uden stressMorgenen starter stille her på The Lodge ❤️Kaffe i koppen, lune croissanter, æ...
23/09/2026

🌿 Morgener på The Lodge – helt uden stress

Morgenen starter stille her på The Lodge ❤️
Kaffe i koppen, lune croissanter, æg og juice – og ingen, der har travlt med at komme ud ad døren.

Planen for i dag er faktisk ret overskuelig: Poolen skal te**es ordentligt☀️💦 Og så har jeg lovet manden min, at vi skal forbi slagteren på torvet og finde lidt lækkert til aftensmaden 😂

Efter gårsdagens besøg hos den store grønthandler, hvor jeg nærmest kunne være flyttet ind mellem tomater, frugt, krydderier og alverdens lækkerier, tænker jeg nok, at “tilbehøret bliver mit område”🍅🥑🌿
Man skal jo fordele opgaverne…😏

Og resten af dagen? Ingen stor plan. Måske AirPods i ørerne mens man beundre udsigten, måske en lille tur – eller måske bliver vi bare ved poolen lidt længere end planlagt.

Det er præcis dét, vi nyder her. Ikke at skulle nå det hele – men have tid til det, vi får lyst til🥰.

Det bliver en god dag på Château Bargemon ❤️

KOM MED PÅ REJSEN 🇫🇷☀️– nede i gear… åbenbart ikke i stå 😉I morges skrev jeg, at Frankrig åbenbart får mig helt ned i ge...
22/09/2026

KOM MED PÅ REJSEN 🇫🇷☀️– nede i gear… åbenbart ikke i stå 😉
I morges skrev jeg, at Frankrig åbenbart får mig helt ned i gear. Og det holder jeg fast i… selvom vi egentlig nåede en hel del 😂
Turen gik til Saint-Raphaël og den smukke Basilique Notre-Dame-de-la-Victoire. Fantastisk arkitektur, enkelhed og de smukkeste farver i vinduerne ❤️ Udvendigt er den under renovering, så hele storheden har vi til gode til næste besøg.
En Cæsarsalat i ægte fransk stemning på torvet – smil, høje stemmer og charme 🇫🇷 – og selvfølgelig et stop hos en kæmpe grønthandler fyldt med frugt, grøntsager, krydderier og specialiteter.
Jeg kunne have købt det halve med hjem 🍅🍑🌿Og sagtens levet sådan en hel uge…Manden min så knap så begejstret ud😏, da jeg nævnte delen med ingen kød 😂🤷‍♀️.
En tur langs havnen, fødderne i sandet på de små strande – og så hjem mod vores lille bjergby Bargemon.
Her giver udtrykket “tag den lille lejebil” i øvrigt pludselig rigtig god mening 😉🚗
Hjemme i The Lodge ventede poolen. 25 grader 💦☀️ Så jeg ved godt, hvor morgendagen starter.
Og kakifrugterne, der hænger på træet lige ved poolen, skulle selvfølgelig også smages. De smagte faktisk lige så godt, som de ser ud ❤️
Og aftensmaden? Hele 300 meter fra The Lodge ligger Bargemons hyggelige torv ❤️ Her er både bager, slagter, mulighed for indkøb og flere skønne restauranter, hvor menukortene byder på både lokale specialiteter og andre gode retter.
Så man kan egentlig bare gå derop, finde et bord og mærke byen omkring sig 🇫🇷
Så ja…
Vi har ikke rigtig nogen planer. Vi er gået ned i gear. Og alligevel oplever vi en hel masse.
Bare uden at skynde os ☀️❤️

Det er åbenbart dét, Frankrig gør ved mig… 🇫🇷❤️Hjemme er jeg A-menneske med stort A. Når jeg først er vågen, så er jeg o...
22/09/2026

Det er åbenbart dét, Frankrig gør ved mig… 🇫🇷❤️
Hjemme er jeg A-menneske med stort A. Når jeg først er vågen, så er jeg oppe. Kaffen på, computeren frem, i gang med dagen – der er altid et eller andet, der lige kan ordnes.
Men her i Bargemon sker der noget andet.
Og efterhånden som vi har været her mange gange, kan jeg godt se, at det faktisk er et mønster.
I morges vågnede jeg kl. 5.30.
Jeg stod op og kiggede ud af soveværelsesvinduet. Der var stadig helt mørkt, så jeg kravlede tilbage under dynen.
Kl. 6.30 vågnede jeg igen. Nu begyndte lyset langsomt at komme frem. Selvfølgelig måtte jeg op og kigge igen… og så tog jeg altså lige en time mere.
Kl. 7.30 ☀️
Tredje gang måtte være lykkens gang. Solen var fremme, bjergene lå lige udenfor vinduet – ELSKER DET 🤩 og denne gang blev jeg oppe.
Det er lidt sjovt, for hjemme ville det aldrig ske. Men her går luften lidt ud af ballonen. Ikke sådan at vi ingenting laver – faktisk har vi som regel masser af planer – men tempoet bliver bare et andet.
Og måske er det lige præcis noget af det, vi holder så meget af ved at komme tilbage hertil.
Nu er Jesper smuttet ned til bageren efter croissanter 🥐, mens jeg dækker bord, drikker min morgenkaffe og nyder udsigten.
Så sidder man lige dér et øjeblik og mærker den der ro, varme og glæde brede sig i kroppen.
Det bliver en god dag ☀️🇫🇷❤️

🇫🇷 KOM MED PÅ REJSEN TIL THE LODGE ❤️Hvor besværligt er det egentlig at komme fra Nordjylland til en lille bjergby i Syd...
21/09/2026

🇫🇷 KOM MED PÅ REJSEN TIL THE LODGE ❤️
Hvor besværligt er det egentlig at komme fra Nordjylland til en lille bjergby i Sydfrankrig?
Faktisk meget nemmere, end man måske tror. ✈️
Vi starter i Aalborg Lufthavn – nem indtjekning, bagagen afleveret, hurtigt gennem security og tid til en god kop kaffe ☕️
Kl. 16.35 letter vi med Norwegian direkte mod Nice. Solen skinner ind gennem vinduet, AirPods i ørerne og Mofibo med en spændende fortælling om Margrethe Vestagers opvækst, oplevelser og politiske liv.
Den næste bliver nok Jacob Ellemann. Jeg elsker at høre flere sider af en sag. Man kan være enige om at være uenige – eller opdage, at man måske ikke er så langt fra hinanden, når man lytter ❤️
Kl. 18.35 lander vi i Nice – kun 2 timers flyvetur 🇫🇷☀️
Nice Lufthavn er utrolig nem. Jesper tager direkte efter lejebilen, mens jeg venter på bagagen. Derefter tager jeg toget ét stop hen til biludlejningen, hvor han står klar med nøglerne 🚗
Et lille tip: Vi vælger som regel en mellemstor bil. Store biler er ikke nødvendigvis en fordel på de små veje og parkeringspladser i bjergbyerne 😅
Og så går turen mod Bargemon ❤️
Solen skinner, de smukke bjergbyer dukker op undervejs, og ferieroen begynder allerede i bilen. Sydfrankrig, når det er allerbedst 🤩
Og omkring kl. 21.30 – kun ca. 5 timer efter vi forlod Aalborg – sidder vi i The Lodge – Château Bargemon med et glas rosé. 🍷❤️
Næsten samme tid, som det tager os at køre fra Fjerritslev til København.
Og pejsen? 🔥😅 Kun for hyggens skyld – udenfor er der stadig 23 grader kl. 21.30.
Kom med de næste dage, hvor vi viser mere af Bargemon, området og livet i The Lodge - Château Bargemon🇫🇷❤️

Adresse

4 Place Du Chateau, France (4C, The Lodge)
Bargemon
83830

Téléphone

+4561203547

Site Web

Notifications

Soyez le premier à savoir et laissez-nous vous envoyer un courriel lorsque The Lodge - Bargemon Château publie des nouvelles et des promotions. Votre adresse e-mail ne sera pas utilisée à d'autres fins, et vous pouvez vous désabonner à tout moment.

Contacter L'entreprise

Envoyer un message à The Lodge - Bargemon Château:

Raccourcis

Partager